Alt fra forskere, pædagoger, folkeskoleelever og interesseorganisationer var stuvet sammen i mødelokalet på toppen af Berlingske Media, da undersøgelsen "Teenagere - deres private og offentlige liv på sociale medier" blev præsenteret i går. Det er Medierådet for Børn og Unge, DR, Institut for Menneskerettigheder, Forbrugerrådet og Berlingske Media, der står bag undersøgelsen, som især har fokus på unges bevidsthed om privatliv og sikkerhed på nettet.

Kontorchefen i Medierådet for Børn og Unge, Claus Hjort, tog som den første ordet for at fremlægge resultaterne. Han fremhævede især de unges opfattelse af privatliv, som i undersøgelsen stemmer stort set overens med forældrenes syn på, hvad der er privat. 

"Vi har i arbejdet med undersøgelsen forsøgt ikke at tolke på resultaterne før offentliggørelsen, fordi det skal være frit for alle at komme ind med deres bud", sagde Claus Hjort og inviterede den brogede skare af fremmødte til at give deres input i en debat.

En debat, der efter få opklarende spørgsmål fra salen, blev fyret i gang med en højrøstet kommentar bagerst i salen. "Jeg har det, som om jeg kommer fra fremtiden. Hvorfor ikke sætte fokus på alt det positive, som de sociale medier kan, i stedet for at føre skræmmekampagne overfor de unge?"

Overvågning eller ej Kløften mellem voksne og børns opfattelse af medier som facebook blev hurtigt omdrejningspunktet i kongressens debat.

"Det er vigtigt, at de voksne ikke ser på facebook som noget farligt. De skal i stedet sætte sig ind i, hvordan mediet fungerer og hjælpe børnene. Hvis børn og unge ikke bliver guidet, så kan de ikke styre det", sagde en SFO-pædagog. 

Samtidig meldte Rikke Frank Jørgensen fra Institut for Menneskerettigheder sig på banen for at understrege børnenes ret til privatliv og ytringsfrihed.

"Det er vigtigt, at børn har lov til at være til stede uden forældres overvågning. Vi mener, det er sundt for børnene at agere i nogle sociale sammenhænge uden deres forældre", sagde Rikke Frank Jørgensen fra Institut for Menneskerettigheder.

At generationerne ser forskelligt på de sociale mediers muligheder og faldgruber, er da også tydeligt i undersøgelsen. 70 procent af forældrene er bekymrede for, at facebook bruges til mobning og chikane, mens det samme kun gælder for 47 procent af de unge.

Teenagere: facebook er fremtiden Efter at have hørt fra de voksne i salen fik de unge selv lov til at præge debatten. Fire udskolingselever og en gymnasieelev stod klar til at svare på de voksnes spørgsmål om ungdommens facebookkultur.      

"Jeg synes de voksne skal snakke med de unge om, hvordan man opfører sig på nettet. Det skal foregå både derhjemme og i skolen. Men jeg er ikke helt enig med forældrene om, hvad der er privat. For eksempel synes jeg ikke, det er privat, hvis man på facebook skriver noget om, hvad man laver, for eksempel 'jeg hænger ud'", siger Agnete Vienberg Hansen fra Danske Skolelever Hovedstaden.

Selvom flere af de unge fremhævede både stress og pres på facebook, så var alle fem enige om, at de også vil have en profil på facebook om fem år.

"Det er fremtiden at være på facebook og nærmest en nødvendighed for at kunne kommunikere i gymnasiet", fortæller Albert Geisler Fox, der går i 1. g.

Inden de fremmødte igen kunne sive ud af mødelokalet med nye perspektiver i bagagen, fik Claus Hjort fra Medierådet for Børn og Unge en sidste kommentar.

"Vi kan tolke generationsforskellen sådan, at de voksne er indvandrere i de sociale medier, mens de unge er indfødte. Det her kan være afsæt for at både forældre, pædagoger og lærere tager stilling til, hvordan og om vi skal være til stede for de unge på sociale netværk", sagde Claus Hjort.