Ved at læse bogen ”Barnets lærende hjerne” sidder jeg tilbage med oplevelsen af at være blevet en bedre fagperson. Det pædagogiske område er i øjeblikket præget af strømninger og ny viden fra kognitiv forskning og neuropsykologien, ikke mindst fordi inklusion er blevet det nye buzz-ord i pædagogiske og undervisningssammenhænge. Denne bog er således blot en af adskillige udgivelser på området, men den lykkes særdeles godt med sit projekt, som i al enkelhed er at skabe bro mellem forskning og praksis.

Bogen er inddelt i kapitler, der fokuserer på de forskellige kognitive områder. Dette gøres via cases, og løbende er der flettet pædagogiske betragtninger ind, der anviser, hvorledes fagfolk som lærere og pædagoger bedst muligt kan identificere, støtte, kompensere og konkret træne børn med forskellige kognitive vanskeligheder (se for eksempel www.børnehjernekassen.dk).

Efter hvert kapitel er der forslag til videre læsning inden for det specifikke område. Dette betyder, at ud over de introducerende afsnit kan læseren vælge at dykke ned i de områder, der har særlig interesse. Bogen behøver således ikke læses fra ende til anden. Sproget er flydende og let tilgængeligt, hvilket gør bogen egnet ikke blot for fagpersoner, der arbejder med børn. Den introducerer også på relevant vis studerende til problemstillinger fra praksis.

Det afsluttende kapitel handler om, hvorledes udredning af børn med medfødte eller erhvervede hjerneskader foregår (herunder også psykiatriske diagnoser). Bogen har den styrke, at den ikke udelukkende fokuserer på neurologiske begrænsninger som årsag til udviklingsmæssige og pædagogiske udfordringer, den medtager psykologiske, sociale og biologiske perspektiver, der ligeledes kan have en betydning. Bogen er vigtig, fordi den gør pædagogisk fagpersonale mere kvalificeret til at vide, hvad man skal være opmærksom på, og hvordan man kan støtte en positiv udvikling.