”Du er ikke bare én, men mange”. Præmissen for at forstå feedback som et redskab til udvikling af kompetencer er at anerkende samtalen som betydningsfuld i forhold til at styrke refleksion, vidensdeling og læring. Og hvordan man samtaler sig frem til en bedre læringskultur, giver Michael Lykke sit bud på i ny bog om retorisk feedback. Målet er at videregive redskaber til at styrke ”samarbejdet i teamet ved at se hinanden som resurser til personlig og faglig udvikling”. Et mål, der følges op af konkrete øvelser og spørgsmål til refleksion i lærerteamet.    

En af bogens væsentligste pointer er, at hvis feedbacken skal kvalificeres, skal fokus flyttes fra, hvordan man er som lærer, til hvad man gør som lærer. Fra statisk til dynamisk, fra personlighed til persona. Kendskab til personabegrebet dækker over en viden om de skift i roller, som en lærer løbende gennemgår i løbet af en dag: Vejleder, opdrager, formidler, konfliktløser, blæksprutte med mere.

Øvelsen i at hjælpe en kollega til at svare selv og ikke at svare på vegne af ham. Det kan være udfordrende og kræver, at begge parter er indforstået med præmissen for feedback. Den skal sættes i system, og den skal forberedes. Feedback er i den sammenhæng forbundet med observation af undervisningen og fordrer en særlig empatisk tilgang til den efterfølgende dialog om lærerrollen. Med eksempler fra sit eget liv fremhæver forfatteren blandt andet, hvordan en enkelt fejlagtig udtalelse kan komme til at præge en kollega lang tid og risikere at lukke for feedbackens kvaliteter. Man hører simpelthen ikke efter mere, men hænger fast i den uheldige kommentar.   

Michael Lykke er retorisk konsulent og har ud over sin teori også praktisk erfaring med retorisk feedback blandt lærere. De erfaringer og tilbagemeldinger, han gennem tiden har fået, smitter tydeligt af på indholdet og tager forbehold og modstand i opløbet. Han bruger løbende sine egne observationer fra lærerværelser til at konkretisere øvelserne i cases. De afmystificerer formatet og gør opgaven overskuelig. Sværere behøver det altså ikke at være.