I evalueringsdebatten har internationale test som Pisa og summativ evaluering i forbindelse med prøver og nationale test spillet en overvældende rolle. Det danske skolesystem har ændret sig fra at have fokus på dannelsesmæssige idealer hen imod fokus på faglighed, færdigheder og kompetencer, der skal sikre, at vi kan klare os i den internationale konkurrence.

Denne bog er en modvægt mod sidstnævnte tendens. Den beskæftiger sig grundigt og sagligt med evaluering, og hovedvægten lægges på den løbende evaluering.

Bogen falder i tre dele. Den første del er et teoretisk afsnit. Anden del indeholder konkrete forslag til praksis, uden at det ender i facitlister og brugsanvisninger. Endelig beskæftiger den sidste del af bogen sig med evaluering af de forhold i undervisningen, der ikke direkte har med den faglige indlæring at gøre. Det handler her om overordnede sammenhænge på tværs af fag og om dannelse.

”Børn og unge skal altså kunne se sig selv og forholde sig til samfundet som en helhed … forholde sig til andre, have evne for konfliktløsning uden vold, økologisk bevidsthed, immaterielle værdier og et beredskab til at vurdere og vælge”. Disse overordnede værdier og mål må formuleres i holistiske, brede mål, og de kan godt evalueres, men det kan ikke ske ved hjælp af test og andre udpindede redskaber.

I slutningen af bogen behandles den evidensbaserede evalueringsforsknings rolle. Resultaterne af denne forskning kan indgå i lærerens refleksioner over, hvordan han i sin kontekst vil evaluere sin undervisning, men kan aldrig bruges som objektive måleinstrumenter, der har absolut sandhedsværdi, blandt andet fordi resultaterne ofte bygger på et skrøbeligt grundlag.

Bogens hovedærinde er at beskrive en anerkendende og læringsrettet feedback, både individuelt og i fællesskab. Feedback skal udformes under hensyntagen til det kompetenceniveau, eleverne lærer på. Her inddrages en moderniseret model af Blooms taksonomi.

Honneth inddrages i forbindelse med en beskrivelse af evaluering som et eksistentielt anliggende. Den sociale relation kan udformes som en gensidig anerkendelse, som er afgørende for elevens selvudvikling, identitetsdannelse og selvtillid.

Præcise måls store betydning gennemgås. Ros problematiseres. Det afgørende er, hvordan rosen gives og hvornår. En overdreven ros kan også være hæmmende for den faglige udvikling.

Et hovedemne er også forskellen på evaluering af korte, mellemlange og lange forløb. Der er mange brugbare overvejelser og ideer til løbende evaluering i de forskellige forløb. Interessant er især den store vægt, der lægges på evaluering som et led i en lang kompetencerejse. Læreplanernes langsigtede perspektiv og en evaluering i et fremtidsperspektiv skal indgå med jævne mellemrum.

I et afsnit om roller i evaluering anbefales forskellige former for selvevaluering og gensidig evaluering. Eleverne skal lære at evaluere systematisk. Samtidig lærer de at planlægge deres egen undervisning og at se den i et metaperspektiv. Rent praktisk er selvevaluering og gensidig evaluering en nødvendighed, da læreren ikke kan nå at evaluere alle elever i en klasse løbende.

Bogen er letlæst, velskrevet og veldisponeret med inspirerende teoretiske overvejelser og gode forslag til praksis. Den er et godt nordisk bud på en evaluering, der passer ind i en dansk skolesammenhæng.