Mange børn kan allerede læse og skrive enkeltstående ord, inden de kommer i skole, og dette nye hæfte i ”Den gule serie” fastslår, at ved at bruge billedbøger i skolestarten er der gode muligheder for, at de unge begynderlæsere bevarer deres naturlige læreiver for siden at udvikle sig til virkelig gode læsere.

Det er bestemt et hæfte, der er værd at have på alle landets skoler, fordi læreren i indskolingen får nogle meget fine forslag til, hvordan billedbogen kan være brobygger mellem elevernes sprog og den litteratur, som de møder. Ved at tale med børnene om, hvad de læser, lærer børnene hurtigt, hvad det vil sige at have et litterært fortolkningsfællesskab. Vi kommer helt tæt på, hvor man kan arbejde med børnenes meddigtning og billedbogens tekstbegreb.

Hæftet indledes med at forklare om elevernes forudsætninger og lærernes baggrundsviden samt billedbogens tekstbegreb og litterære fortolkningsfællsskab. Teksteksemplerne for hæftets analyser tager udgangspunkt i Kathrine Marie Guldagers ”Frøken Ignora i vandtårnet”-bogserien, hvor eleverne lærer at blive opmærksomme på samspillet mellem tekst og billeder. Desuden gennemgås to af billedbøgernes absolutte klassikere: Halfdan Rasmussens ”Lange Peter Madsen” og Egon Mathiesens ”Mis med de blå øjne”.

Selv om der er stor forskel på Guldagers senmoderne kortprosa og de klassisk-humoristiske korttekster, så har begge genrer deres fulde berettigelse, måske også fordi mange af børnene kender de klassiske billedbogshistorier fra børnehaven og dermed måske har lært teksterne udenad, før de begynder at læse, hvor det nye så pludselig er, at de skal lære at samtale litterært om teksternes sprog og indhold.

Har man ikke fået nok af de nævnte bøger, vil Jakob Martin Strid være et godt udgangspunkt for en moderne nyklassiker inden for billedbogslitteraturen. Nu er metoden i alt fald lagt ud til fri leg.