I sin nye roman, "Pixi Perfekt", gransker Bente Clod ungdommens forhold til menneskekroppen og især trangen til kosmetisk at klippe en delle og hugge et bryst. Med det emne rammer hun ned i en spændende problemstilling, der nok skal få sindene i kog og debatterne i gang. Litterært set er projekt "Pixi Perfekt" mindre vellykket.

På bogens første side daler vi ned midt på Nørrebro, hvor den 17-årige Pixi bor alene med sin farmor. Hendes mor er død mange år tidligere, og faren er rejst efter sin nye kæreste til USA. Tilbage sidder Pixi på eksistentielt standby med en følelse af ikke at slå til – og hun tør slet ikke indlade sig med den lækre Eskil, før hun er perfekt udenpå. I stedet lever hun en asketisk tilværelse med træning og arbejde, indtil opsparingen er stor nok til, at kirurgen kan betales og livet rigtig begynde.

Men Pixi bliver klogere. For mødet med den afrikanske Isabella og hendes mor bliver også mødet med en kultur, hvor unge kvinder omskæres uden selv at ville det. Og dét perspektiv på kvindekroppen får Pixi til at vende blikket indad, og sammen med Eskil finder hun ud af, at hun (heller) ingenting fejler derinde.

Sproget er rigtig Clodsk: Historien fortælles råt for usødet med vatpatter og flabrekusser. Men både sproget og det højaktuelle emne til trods er det egentlig en lidt gammeldags didaktisk fortælling. Der er ingen tvivl om, hvad der er rigtigt og forkert, og Pixi når selvfølgelig – via den lidt påklistrede afrikanske omvej - den korrekte konklusion til sidst.

Vor tids dyrkelse af det ydre har flere forfatteres bevågenhed i disse år. "Pixi Perfekt" vil for eksempel kunne læses i 8.-9. klasse sammen med noveller som "Fedtlavine" af Dorthe de Neergaard eller "Catwalk" af Jesper Wung-Sung. Begge eksempler på tekster, der griber samme problemstilling, men med de muligheder, den fantastiske genre giver.