De danske skilsmissetal er ikke just opløftende. Lige nu viser statistikken, at hver tredje under 18 år lever med skilte forældre. Mange af dem er skolebørn, der skal håndtere en voldsom livsændring - samtidig med lektierne og livet i skolen. Lærerne er centrale i den sammenhæng, fordi de sammen med den knækkede familie står for det meste af børnenes voksenkontakt. Men hvordan reagerer de skilsmisseramte elever i skolen, og hvad kan den enkelte lærer gøre for at fastholde deres skoleliv?

Skilsmisse behøver ikke gå ud over trivslen

Små og store signaler Anna Prip har som pædagog og familieterapeut arbejdet med børns sorg de seneste 15 år. Hun kender til børns reaktioner på det, nogle gange bogstavelige, chok, som en skilsmisse ofte er. I værste fald kan sorgen føre til udviklingstruede elever, forklarer hun.

"Der må vi håbe, at lærere og pædagoger har øjnene åbne. Det drejer sig om koncentrationsbesvær, stresslignende symptomer, depressive tendenser og manglende eller skiftende appetit. Der kan også være selvskadende adfærd eller den anden grøft, hvor barnet bliver fysisk udadreagerende. Helt små børn har ofte svært ved at lege og fordybe sig i venskaber. Det er nogle af de tegn, man skal lægge mærke til", siger Anna Prip.

Hun påpeger desuden, at lærerne skal være på vagt over for forældres eventuelle uerkendte alkoholproblemer, som efter hendes udsagn fylder mindst lige så meget i statistikken, som de erkendte gør.

Undervisningspligten presset af skilsmissesager

Under fire øjne En anden udfordring ligger i at bibeholde fortroligheden mellem lærer og elev, mener Anna Prip. Selvom det kan virke indlysende, at man ikke videregiver samtaler med forældrene til deres barn, så er det ifølge hende ikke indlysende, at den fortrolighed gælder den anden vej. Her må læreren sørge for at sætte nogle rammer om forholdet til eleven - og overholde dem.

"Man skal virkelig gøre barnet opmærksom på, at man ikke videregiver noget til forældrene. Medmindre, man hører noget, som er grænseoverskridende. Men så vil jeg altid fortælle barnet det, inden jeg siger noget videre til dets forældre", siger hun.

"Den største hjælp foregår ved at rumme smerten fra barnet og lytte uden at vurdere, så barnet ikke ender i en konflikt over at have fortalt noget fra hjemmet. Vi skal huske, at forældrene er de primære omsorgspersoner. Så barnet vil tage afstand, hvis man kommer med en dom over den ene forælder".

Lærere får uheldig rolle i skilsmissesager

Hverdagens gyldne middelvej Lærerne har flere værktøjer til rådighed. Anna Prip udpeger ting som kropslig aktivitet, der kan være med til at løsne op for den deciderede choktilstand, som en del nyskilte delebørn bliver ramt af. En tilstand, der ikke kan bedres ved hjælp af samtale.

Et andet udgangspunkt er den såkaldte 'to-sporsmodel', der har fokus på barnets følelser og hverdag. Anna Prip mener, at lærerne ville have godt af at kende til modellen, hvor de ansvarlige voksne forsøger at få barnet til at kunne håndtere sin hverdag oven på den pludselige livsændring og den medfølgende sorg.

"Man skal hjælpe barnet med at give sig selv lov til at mærke og måske dele med nogen, hvor smertefuldt det egentlig er, at livet er blevet forandret for altid. Det er også problematisk, hvis barnet slet ikke kan lade sig selv gøre det. Samtidig skal det også kunne trække sig ud af det igen. Hverdagen drejer sig om at handle og at få lavet sine ting, have lyst til at holde frikvarter og kramme og drille", siger hun.

"Man kan sige til barnet: 'Indimellem skal du have lov til at have det smertefuldt, men du kan også samtidig godt øve dig på at skrive bogstaver, for det er faktisk også det, dit liv handler om, og det giver også en pause fra smerten'".

Skilsmissebørn har et stort behov for at tale

Elever får hjælp til at håndtere forældrenes skilsmisse

En nyttig rundkreds Ifølge familieterapeuten har lærerne dog en klar fordel - delebørnene færdes blandt andre børn, der ofte enten er, har været eller kommer til at være i samme situation som dem selv. Det giver læreren mulighed for at tale åbent med eleverne om det at være at delebarn. Det giver samtidig den enkelte elev mulighed for at spejle sig mere direkte i de andre elever og den sorg, de har været gennem.

"De børn, hvis forældre stadig er sammen, bliver på den måde også rustet til det tidspunkt, hvor de kommer til at stå i emotionelt svære situationer. Vi kan ikke komme udenom de situationer. Vi har som forældre en tendens til at 'curle' vores børn. Mange af eleverne i dag er jo vant til at blive skånet, og det gør, at børnene finder sorgen endnu sværere, fordi de ikke har prøvet det før", siger hun.

Tal højt om skilsmisse

Skoler kan søge penge til skilsmisseprojekter Danmarks Radio og Egmont Fonden sætter i denne uge skub i en oplysningsindsats med titlen "Skilsmisser - når hele børn deles". Den har til formål at skabe engagement og debat om børn og unges oplevelser og reaktioner med og på skilsmisser.

Derudover har Egmont Fonden afsat 40 millioner kroner til projektet 'Hjælp! Mor og far er skilt', der løber fra 2013 til 2016. Her skal der indsamles ny viden og sættes øget fokus på de tilgængelige rådgivningsmuligheder, tilbud og aktiviteter inden for området. Folkeskoler kan søge penge til projekter om skilsmisser. Læs hvordan via linket øverst til højre.

Indsat skyldes en overvældende skilsmisseprocent på knap 40 procent af alle danske børnefamilier. Dermed er skilsmisse den livskrise, der rammer flest børn og unge.

Forældre skal huske at være de voksne