Kan det være spændende at beskæftige sig med grammatik - eller er det en kedsommelig nødvendighed? I 1977 udgav Erik Hansen en bog med titlen "Dæmonernes port". Om valget af titel skriver Erik Hansen: "Titlen, Dæmonernes port, er udelukkende valgt ud fra det synspunkt, at det kan være betænkeligt, at en bog har en titel, der er lige så kedelig som bogen selv". 

Denne bog har en langt mindre spændende titel. Indholdet har heller ikke den store underholdningsværdi. Efter forfatterens mening ved undervisere og studerende på de højere læreanstalter for lidt om grammatik, og det gør det svært for dem at tilegne sig fremmedsprog.

Forfatteren har også den opfattelse, at beskæftigelse med grammatik kan føre til, at man udtrykker sig rigtigt, forbedrer sit sprog og kan skelne mellem rigtigt og forkert sprog.

Det vil i folkeskolen altid være et prioriteringsspørgsmål, hvor meget der skal undervises i grammatik. En omfattende formel træning har eleverne næppe nogen større fornøjelse af, mens grammatik integreret i arbejde med tekster og med læsning absolut er værdifuldt. Det sidste sker i stigende grad.

Sproget og opbygningen er unødvendigt kedelig, men selve indholdet fanger alligevel. Bogen er meget grundig i sin beskæftigelse med analyse af sætningers og ords opbygning. Bogen sluttes af med opgaver.

Det er interessant, at forfatteren gang på gang gennemgår, at beskrivelsen af samme fænomen kan variere i forskellige grammatikker. Jeg kunne godt tænke mig, at forfatteren havde nævnt forfatternavn og titel på de grammatikker, han henviser til.

Forfatterens valg af tilgang til grammatikken er præget af, at han har undervist i spansk og latin, og han mener, at et års latinundervisning i gymnasiet kunne hjælpe på den grammatiske elendighed.

Bogen er vanskeligt tilgængelig for studerende og undervisere, der ikke har gode forudsætninger, men interessant for lærere i dansk og fremmedsprog, som er vant til at bruge grammatik i deres undervisning.