Hvad er mennesket? Præcis med dette spørgsmål indledes bogen "Mennesket". Lærere arbejder i mennesketætte relationer hver eneste dag i deres job, så derfor kunne en bog med denne titel og dette spørgsmål være relevant. Svaret på spørgsmålet kunne være vejledende for praksis. Sådan er det imidlertid ikke.

Dette er en bog om filosofisk antropologi, og der er langt til praksis. Det gør ikke bogen til en dårlig bog, det er bare ikke bogens anliggende at nærme sig det levede liv på den måde. Her spørges til menneskets væsen, ”forudsætningerne for at mennesker eksisterer i den mangfoldighed af forskellige sociale, kulturelle og historiske kontekster”, som mennesket nu engang gør.

Bogen er bygget op i to dele. I den første del tages udgangspunkt i enkelte forfatterskaber. Her introduceres Ernst Cassierer, Helmuth Plessner, Martin Heidegger, Ludvig Wittgenstein, Arnold Gehlens, Jean-Paul Sartre og Peter Sloterdijks, alle i omfattende og grundige artikler. Særlig interessant er måske præsentationen af Arnold Gehlens, da han ikke tidligere er præsenteret på dansk.

Anden del er ordnet tematisk, her er artikler om ”psyken”, om menneskets ”omverdensrelation”, om ”det syge menneske” og om ”det økonomiske menneske”. Også her gælder det, at alle artikler er grundige og velskrevne. Emnet er svært, og bogen er svær. Dette er formodentlig ikke en bog, der kan læses alene. Bogen lægger op til  samtaler og diskussioner af de mange svære passager og problemstillinger, der rejses. Det er en Studiebog – med stort ”S”. Det er en bog, der vil fungere bedst i den kendte Vygotsky-relation, hvor der er en, der allerede kan, og en, der kun kan næsten!