Et grundtræk i alle professionsuddannelser er, at det, man lærer i uddannelsen, skal kunne anvendes i forhold til den kommende profession. Med denne indlysende pointe, dokumenteret ved citater fra forskellige professionsuddannelsers bekendtgørelser, henvender bogen sig til studerende, undervisere og praktikvejledere på professionsuddannelserne. Transfer skal forstås som en transformation af viden og kunnen erhvervet i uddannelserne til kvalificeret handling i en ny situation i professionel praksis. At det er en permanent udfordring at skabe forudsætninger herfor, dokumenterer forfatterne med en række nordiske undersøgelser af forskellige professioner, hvor i øvrigt også de generelle vanskeligheder ved som professionel at identificere sit handlegrundlag fremhæves.

I en undersøgelse understreges den professionelles - lærerens - behov for at kunne mestre begge slags transfer. Den professionelle indgår i tre former for praksisser, som lægger op til forskellige måder at anvende den erhvervede viden på.

Under overskrifterne "Teori som handlingsanvisning", "Teori som forståelsesramme" og"’Professionel identitet" diskuterer forfatterne en række væsentlige aspekter af transferproblematikken og understreger nødvendigheden af at kunne forholde sig til, hvad en given viden siger noget om, hvad den ikke siger noget om, og hvad den kan betyde for den professionelles måde at handle på.

Efter således at have understreget vigtigheden for den professionelle af at besidde teoretisk viden undersøges forskellige bud på, hvordan praksisbaseret viden kan spille sammen med den systematiserede viden erhvervet i uddannelsen. Systematisk refleksion over praksis er kilde til professionel kompetenceudvikling. Begreberne intuition og refleksion søger at indfange spændingsfeltet i de professionelles handlegrundlag, og anvendelsen af transferbegrebet legitimeres både intra- og interpersonelt som det at blive bevidst om sin viden og det at supplere den med anden viden, både teoretisk viden og og andres erfaringer.

Der gives genkendelige eksempler på, hvordan refleksionsprocesser og erfaringsudveksling kan fremmes gennem et systematisk arbejde med erfaringerne, idet tre niveauer for arbejdet med studerendes oplevelser i og erfaringer fra praktik beskrives. Denne fremstilling leder over i begrundelser for at teoretisere over erfaringerne.

Bogen afrundes med bud på, hvad der kan fremme transfer. Abstraktionsevne som forudsætning for at få øje på ligheder på trods af forskelle kan trænes gennem for eksempel konkrete eksempler, rollespil og problemløsningstræning. Vilje til at tænke nyt og samarbejde i grupper fremhæves og uddybes i forhold til samspillet mellem de tre faktorer, den studerende, underviseren og anvendelseskonteksten – og bogen afsluttes endelig med redegørelsen for teorien om generel transfer, teorien om identiske elementer og teorien om generelle principper.

Bogen fremstår som en lettilgængelig, men nuanceret sammenfatning af overvejende velkendt, men bestemt relevant viden om teori-praksis-forholdets kompleksitet og udfordringerne i at skabe sammenhæng mellem (professions)uddannelse og professionel praksis. Uden at det ekspliciteres, indlæser jeg en relevant problematisering af evidensbølgens ensidige optagethed af, hvad "der virker".

Jeg undrer mig over, at forfatterne ikke har valgt at formidle referencer til danske udgivelser, der fremstiller forskellige professionsuddannelsers bestræbelser på at fremme forudsætningerne for transfer. Dem er der rigtig mange af, både i den pædagogiske litteratur og i form af beskrivelser af udviklingsarbejder og forskningsprojekter med fokus på dette vigtige tema. Det er jo dog erfaringer fra de kontinuerlige bestræbelser på professionshøjskolerne, grund- og efter- og videreuddannelserne, der udgør grundlaget for en løbende kvalificering af uddannelserne og for læring i praksis, både i forbindelse med praktik, ved start på den professionelle løbebane og gennem karrieren, i en vekslen mellem teoretisk efteruddannelse og skolebaserede udviklingsarbejder.