500 lærere står til at miste dagpengeretten

"Det er svært at få et lærerjob, for der er ikke ret mange job at få. Det betyder, at hvis man lige har taget sin uddannelse, eller er en af dem, der er blevet afskediget - så er det svært at få foden inden for igen. Derfor er vigtigt, at vi får nogle håndtag til at gøre noget ved det", siger formand for Lærernes a-kasse Gordon Ørskov Madsen.

Han hæfter sig ved, at op mod halvdelen af de lærere, der er på vej ud af dagpengesystemet, er på dimmentendsats og dermed ikke har haft arbejde længe nok til at optjene retten til fulde dagpenge.

I a-kassen regner man med, at en del af de berørte lærere finder et job, inden de ryger ud af dagpengesystemet. Og a-kassen gør, hvad de kan få at hjælpe dem til job i lærerfaget. 

"Alternativet er at de på et tidspunkt ryger helt ud af lærerområdet og får et eller andet tilfældigt job", siger Gordon Ørskov.

Nye regler rammer enkelte hårdt
Retten til dagpenge blev 1. juni 2010 nedsat fra fire til to år. Det betyder, at lærere, der er blevet ledige efter den dato, kun kan modtage dagpenge i to år. De første lærere stod til at blive ramt i sommer, men en særregel udskød datoen til årsskiftet. Samtidig med nedsættelsen af dagpengeperioden blev reglerne for optjening af dagpengeretten ændret, så det blev sværere at optjene ret til fulde dagpenge. Også denne del rammer især de nyuddannede lærere samt de lærere, der arbejder i vikariater.

Gordon Ørskov Madsen fortæller, Danmarks Lærerforening hele tiden opfordrer politikerne til at ændre dagpengereglerne, så det muligt at genoptjene dagpenge, når man er i løntilskudsjob. Desuden forsøger DLF at få åbnet for brug af orlovsordninger, samt at lukke op for mere jobrotation. Desuden er DLF kommet med et forslag om, at lade ledige lærere arbejde på deltid, så det svarer til dagpengene. Men indtil nu har politikerne ikke ændret på reglerne.

Politikerne har dog sat 330 millioner kroner af i en akutpakke, som skal bruges til at hjælpe dem, der står for at falde ud af dagpengesystemet til januar.

"Men det er ikke nok. Det er som om, ledige bliver dobbelt ramt for tiden. Hvis man kigger samfundsmæssigt på det, lader regeringen nogle enkelte betale regningen for den lavkonjunktur, vi befinder os i. Kan vi ikke fordele den regning noget bedre? Mennesker får frataget deres arbejde, fordi kommunerne skærer ned. Bagefter får de at vide, at de ikke kan arbejde, og så smider vi dem ud af dagpengesystemet. Det er ikke anstændigt", siger Gordon Ørskov.