Andel del i serien om pædagogisk refleksion med udgangspunkt i cases. Denne fiktive historie forsøger at give anledning til at diskutere de evige vanskeligheder i at handle pædagogisk. Hvad er det vigtige? Hvordan handler vi på en legitim måde? Hvilke hensyn skal vi tage? Og til hvem? Et oplæg til en fri og levende debat. Alle bidrag er meget velkomne.
Viktor, 4. klasse
Baggrund:
Viktor er 11 år og går i 4. klasse. Han kommer fra svære sociale kår, og er desuden generet af overvægt. Lærerne ved, at hans far drikker en del, og at hans mor er førtidspensioneret pga. rygsmerter og depressioner. Begge dele går Viktor på, og der er ofte problemer og konflikter hjemme. Viktor har igennem længere tid også haft det svært i skolen, og oplever mange konflikter både med børn og voksne. Viktor har derfor selv en oplevelse af, at alle de forskellige problemer er helt uoverskuelige. Han har desuden, ifølge lærerteamet, en tendens til at forsøge at unddrage sig sin del af ansvaret for konflikterne.
Viktor har imidlertid en god relation til klassens musiklærer, Michael, der synes at have opnået Viktors fortrolighed. I Michaels timer fungerer Viktor godt, og de kan tale fornuftigt sammen om Viktors problemer i skolen og i hjemmet. Viktor har bl.a. fortalt, at især mor får det endnu værre, når hun hører dårligt nyt fra skolen. Derfor vil Viktor gøre alt for at undgå, at det sker. Oven på en længere periode med meget ”ulovligt” fravær er det faktisk lykkedes at få Viktor til at møde kontinuerligt i skole igen efter flere samtaler med hjemmet. Aftalen er, at Michael har ekstra kontakt til Viktor i den kommende tid, og der er blevet tildelt Michael nogle timer til denne opgave. Viktor er glad for at have fast kontakt til Michael, som er den eneste, der – ifølge Viktor – er til at tale med på skolen. Indtil videre er det gået fint.
Teamets mål er at udnytte momentet til at få Viktor godt i gang med skolen. Hvis det lykkes at få ham til at tilegne sig skolens kultur og omgangsform, kan man måske få skabt en sund modvægt til det hjemlige miljø. Det er teamets overbevisning, at Viktor nu skal lære at indgå konstruktivt og tillidsfuldt i konfliktløsning, samt påbegynde opbygningen af nogle gode arbejdsvaner i forhold til det faglige.
Situation:
Klassen har engelsk, og der er gruppearbejde. Viktor er blevet uvenner med de andre medlemmer i sin gruppe, og der er et voldsomt skænderi i gang. Viktor står op og råber højlydt ad de andre. Engelsklærer Inge kommer til og intervenerer bestemt med ordene: ”Viktor, kan du så sætte dig ned!”. Viktor bliver vred og udbryder: ”Hvorfor er det kun mig, der får skylden - det er sgu da de andre, der er nogle fucking idioter”. Herefter løber han ned ad gangen. Inge råber efter Viktor, at han skal komme tilbage med det samme, så de kan få talt om situationen, men Viktor råber blot; ”fuck dig”, og løber videre. Derfor går Inge hastigt efter Viktor. Kort efter møder Viktor musiklærer Michael på gangen. Denne stopper Viktor og spørger, hvad der er galt. Viktor svarer grådkvalt, at det altid er ham, der får skylden. De andre mobbede ham med hans overvægt, og han vil ikke finde sig i det mere. I det samme indhenter Inge Viktor og griber resolut fat i hans arm: ”Så kommer du med her! Den opførsel vil jeg simpelthen ikke finde mig i! Din mor og far kommer til at høre om det her, det kan jeg godt love dig. Her stopper festen!”. På vej ned til kontoret forklarer Inge - i en mere omsorgsfuld tone - den nu helt opgivende og passive Viktor, at hun faktisk forsøger at hjælpe ham til at kunne klare sig i det sociale fællesskab, en skole er: "Det er jo for din skyld, at jeg sætter grænser for dig. Det må du forstå." Viktor ser dog ikke ud til at høre efter mere. Han kigger bare ned i gulvet, mens de går.
Mulige spørgsmål:
Hvad skal Michael gøre her?
Hvad skal Inge gøre her?
Og hvilke muligheder har Viktor nu?
Hvilke prioriteringer skal vi som professionelle have i situationen?
Hvad er det vigtige her?
Litt:
Mårtensson, Brian Degn (2011): ”Cases i arbejdet med pædagogisk udvikling”. Kbh: Hans Reitzels Forlag
http://www.folkeskolen.dk/515091/den-paedagogiske-refleksion
http://www.briandegnmaartensson.dk/
Baggrund:
Viktor er 11 år og går i 4. klasse. Han kommer fra svære sociale kår, og er desuden generet af overvægt. Lærerne ved, at hans far drikker en del, og at hans mor er førtidspensioneret pga. rygsmerter og depressioner. Begge dele går Viktor på, og der er ofte problemer og konflikter hjemme. Viktor har igennem længere tid også haft det svært i skolen, og oplever mange konflikter både med børn og voksne. Viktor har derfor selv en oplevelse af, at alle de forskellige problemer er helt uoverskuelige. Han har desuden, ifølge lærerteamet, en tendens til at forsøge at unddrage sig sin del af ansvaret for konflikterne.
Viktor har imidlertid en god relation til klassens musiklærer, Michael, der synes at have opnået Viktors fortrolighed. I Michaels timer fungerer Viktor godt, og de kan tale fornuftigt sammen om Viktors problemer i skolen og i hjemmet. Viktor har bl.a. fortalt, at især mor får det endnu værre, når hun hører dårligt nyt fra skolen. Derfor vil Viktor gøre alt for at undgå, at det sker. Oven på en længere periode med meget ”ulovligt” fravær er det faktisk lykkedes at få Viktor til at møde kontinuerligt i skole igen efter flere samtaler med hjemmet. Aftalen er, at Michael har ekstra kontakt til Viktor i den kommende tid, og der er blevet tildelt Michael nogle timer til denne opgave. Viktor er glad for at have fast kontakt til Michael, som er den eneste, der – ifølge Viktor – er til at tale med på skolen. Indtil videre er det gået fint.
Teamets mål er at udnytte momentet til at få Viktor godt i gang med skolen. Hvis det lykkes at få ham til at tilegne sig skolens kultur og omgangsform, kan man måske få skabt en sund modvægt til det hjemlige miljø. Det er teamets overbevisning, at Viktor nu skal lære at indgå konstruktivt og tillidsfuldt i konfliktløsning, samt påbegynde opbygningen af nogle gode arbejdsvaner i forhold til det faglige.
Situation:
Klassen har engelsk, og der er gruppearbejde. Viktor er blevet uvenner med de andre medlemmer i sin gruppe, og der er et voldsomt skænderi i gang. Viktor står op og råber højlydt ad de andre. Engelsklærer Inge kommer til og intervenerer bestemt med ordene: ”Viktor, kan du så sætte dig ned!”. Viktor bliver vred og udbryder: ”Hvorfor er det kun mig, der får skylden - det er sgu da de andre, der er nogle fucking idioter”. Herefter løber han ned ad gangen. Inge råber efter Viktor, at han skal komme tilbage med det samme, så de kan få talt om situationen, men Viktor råber blot; ”fuck dig”, og løber videre. Derfor går Inge hastigt efter Viktor. Kort efter møder Viktor musiklærer Michael på gangen. Denne stopper Viktor og spørger, hvad der er galt. Viktor svarer grådkvalt, at det altid er ham, der får skylden. De andre mobbede ham med hans overvægt, og han vil ikke finde sig i det mere. I det samme indhenter Inge Viktor og griber resolut fat i hans arm: ”Så kommer du med her! Den opførsel vil jeg simpelthen ikke finde mig i! Din mor og far kommer til at høre om det her, det kan jeg godt love dig. Her stopper festen!”. På vej ned til kontoret forklarer Inge - i en mere omsorgsfuld tone - den nu helt opgivende og passive Viktor, at hun faktisk forsøger at hjælpe ham til at kunne klare sig i det sociale fællesskab, en skole er: "Det er jo for din skyld, at jeg sætter grænser for dig. Det må du forstå." Viktor ser dog ikke ud til at høre efter mere. Han kigger bare ned i gulvet, mens de går.
Mulige spørgsmål:
Hvad skal Michael gøre her?
Hvad skal Inge gøre her?
Og hvilke muligheder har Viktor nu?
Hvilke prioriteringer skal vi som professionelle have i situationen?
Hvad er det vigtige her?
Litt:
Mårtensson, Brian Degn (2011): ”Cases i arbejdet med pædagogisk udvikling”. Kbh: Hans Reitzels Forlag
http://www.folkeskolen.dk/515091/den-paedagogiske-refleksion
http://www.briandegnmaartensson.dk/
Kommentarer
Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.
Tilmeld dig herSådan skal man i hvert fald ikke gøre - eller ?
Jeg kan ikke gennem denne case løse Victors problemer, men lærer Inge burde måske reflektere over sin egen lærerrolle?
Fysisk magt overfor elever er uhyre problematisk og bør vel overordnet kun tillades, hvis eleven er til fare for andre eller sig selv.
Inge skal ikke gribe f... Vis hele teksten
Meta-refleksion
For mig at se handler dette om forskellige grader af modenhed i forholdet mellem parterne. Hvordan giver vi Victor en kompetence/hjælp, til at skabe en ligeværdig social/voksen kontakt. Altså når Victor fx finder at han ikke kan klare situationen, hvordan får han så selv... Vis hele teksten
Hurtige tanker
Fantastisk spændende case, der giver anledning til mange tanker. Og fedt med de to meget indsigtsfulde kommentarer, der allerede er kommet :) Her er hvad jeg lige umiddelbart tænker om sagen:
Jeg synes det er meget vigtigt at vide, hvem af de to lærere, der er tættest på den... Vis hele teksten
Stilladsering
Sad lige og tænkte på et andet centralt element i problematikken, som jeg tænker er meget almindelig. Nemlig at børnene ofte forudsættes at kunne noget, som de nogle gange ikke kan, f.eks. at kunne deltage i gruppearbejde. Det lader til at irritere mange lærere, at de sk... Vis hele teksten
Spændende refleksioner
Hvor er det dejligt og berigende at læse jeres spændende refleksioner! Jeg synes, at debatten her favner rigtig mange vigtige problemstillinger i relationen indvid-samfund, samt forholdet mellem pædagogikkens metode og mål. Jeg vil dog her pege på et tredje særligt pro... Vis hele teksten
Ambitionen for den nærmeste udvikling ...
God pointer - Casen kan netop fungere ved at vi ”kanoniserer” visse pædagogiske grundbegreber. Det er for mig at se helt centralt for skolens virke at fx et begreb som ”Zonen for nærmeste udvikling” er kendt og bruges i en kritisk praksis. Her må jeg henvise til urørlighedszone be... Vis hele teksten
Asynkron pædagogik via urene dogmer
Cases kan altså åbne op for en dialog, men min pointe er at dialogen kan udfoldes på en mere eller mindre konstruktiv måde – der er store ting i spil, eksempelvis vores individuelle frihed!
Det er ikke kun casens konstruktion som kan være vildledende/narrativ/”fællessk... Vis hele teksten
Teori og praksis
Kære Per
Tak for dine gode overvejelser. Jeg vil her forsøge at behandle de spørgsmål, du tager op. Jeg skal beklage, at jeg måske også er ”asynkron” i min rækkefølge, men jeg håber at komme hele vejen rundt.
Vi er fortsat helt enige om, at en case ikke... Vis hele teksten
Det er ikke Viktor, der er problemet, det er systemet omkring ham
Din case er klassisk, og afspejler desværre en tendens jeg har mødt personligt og fagligt i skolen.
Man problematiserer individet, barnet istedet for at tage en systemisk tilgang til problematikken.
Desuden er værktøjerne der nævnes, håbløst forældede behavio... Vis hele teksten
Tag systemet ud af casen og kassen....
Tak, Lene og Brian. Det jeg arbejder er med er meget enkle ”teknikker” til refleksion – kalder det omtanke – som netop er designet til for at man kan lærer at åbne op for sådanne cases. Så min simple påstand er at din pædagogiske opgave bliver ganske uoverskuelig hvis ca... Vis hele teksten
Behaviorismens mekanismer
En anden måde at se dette på er altså ’ikke’ den systemiske, men tager udgangs punkt i de naturlige ’mekanismer’, som producerer systemerne! Den ultrakorte historie er at kognitivismen dækker over en udnyttelse/bekæmpelse af disse mekanismer…. og dette kaldte vi før kald... Vis hele teksten