Anmeldelse
Haps 1 og 2
Haps 1 og 2
Klik for at skrive manchettekst.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Materialet består af to hæfter med fokus på genreskrivning til mellemtrinnet. Titlen henviser til forbogstaverne i de såkaldte stationer, man går frem efter. De hedder "Hvad ved du?, Analyse, Produktion og Skriv selv".
Fakta:
Titel: Haps 1 og 2
Forfatter: Trine May, Susanne Arne-Hansen
ISBN: 9788702105865
Sider: 64 sider
Type: Bog
Forlag: Gyldendal
Hæfterne er ens opbygget. Efter forordet følger introduktion af stationerne, herefter er der et afsnit om fagudtryk, og så følger fire kapitler om forskellige teksttyper. Det første hæfte beskæftiger sig med beskrivelse, beretning, fortælling samt referat og resume, det andet hæfte med instruktion, forklaring, beretning og argumenterende tekster. Endelig indeholder begge hæfter forslag til evaluering, og til sidst findes der et kortere afsnit til læreren om blandt andet australsk genrepædagogik og yderligere forklaringer til stationerne.
Hæfte 1 er beregnet til 4.-5. klasse. Hæfte 2, som repeterer stoffet fra hæfte 1 og bygger videre på det, er til 5.-6. klasse. Til hæfterne findes der desuden en hjemmeside, hvor man gratis kan hente de forskellige hjælpeark, der henvises til.
I materialet lægges der op til, at eleverne skal lære det særlige sprog og den særlige struktur, som kendetegner forskellige typer tekster. Med så forskellige genrer som for eksempel portræt, opskrift og blog kommer man vidt omkring genremæssigt. Desuden får eleverne med vekselvirkningen mellem at læse, analysere og selv skrive tekster et godt udgangspunkt for at skrive gode tekster i forskellige genrer.
Hæfterne, som danner fin baggrund for det videre genrearbejde i overbygningen, anbefales hermed.