For få år siden var verdens viden møjsommeligt samlet af førende videnskabsfolk i Encyclopedia Britannica og lige så møjsommeligt ajourført hvert tiende år. Og pludselig er dette pragtværk til mange tusinde kroner afløst af den gratis Wikipedia, skabt af få medarbejdere og for få midler. Samme udvikling har ført til Google, Skype, Amazon og eBay. Og bogens opfordring til moderne ledere, virksomheder, fagforeninger, medarbejdere og kunder fremsættes i bydeform: Unboss!

Bogen selv er blevet til på eksemplarisk vis: Hundredvis af folk verden over har bidraget i en månedlang skivejamsession over et udkast, som igen havde ti udspillere. Lars Kolind og Jacob Bøtter har samlet trådene og spundet bogen.  

Skrivestilen er nærmest hektisk inspirerende. Vi har set lyset, og nu oplyser vi alle jer andre. En sådan missionsk bog kan godt kalde på forhåndsaversion. Men hvor traditionelle missionsskrifter peger på undere, er det her onderne, der bliver udpeget. Og det raffinerede er, at læseren selv sætter fingeren på de ømme punkter i de bokse, der afslutter hvert kapitel: Noget at tænke over.

Unboss-begrebet bliver anvendt i tre forskellige dimensioner: om den leder, der skal erstatte bossen, om den filosofi, som ligger til grund for en moderne forståelse af virksomheder som bevægelser, og om den proces, der skaber partnere og samarbejdere, hvor der før var tale om medarbejdere og kunder.

I alle tre dimensioner fremfører forfatterne illustrative eksempler og har blikket stift rettet imod en nær fremtids horisonter. Derfor er der godt at hente i de spørgsmål, man bliver inspireret til at stille sig selv.

For eksempel må man spørge sig selv om, hvorfor det offentlige i stadig stigende omfang satser på en bosset ledelse fra ministerierne til de decentrale, kommunale enheder. Med bossernes traditionelle kontroller og effektiviseringsmetoder i fuldt flor! Med testbare mål i stedet for nyttige formål, der skaber engagement!     

Og for eksempel må man spørge sig selv om, hvad en fagforening skal have som sit formål, når lønningerne og kompetencerne er rimelige. Skal man droppe den lønmodtagerrolle, som Rømer og Haarder enedes om, og erobre friheden til engagement tilbage? Skal man arbejde åbent sammen med forældre og andre eksperter i små enheder?   

Bogen får en til både at se nogle urimeligheder og øjne nogle muligheder. Men overskuddet af bogsalget går ikke for ingenting til den organisation, som Lars Kolind er tidligere bestyrelsesformand for: World Scout Foundation, og som ifølge forfatterne vil stå for at udvikle fremtidens ledere verden over: Der er noget Vær beredt og dagens gode gerning i hele tonen. Og så en evne til at holde hovedet så højt løftet, at problemerne forbliver usynlige. Således fremhæver man de sociale mediers rolle i det arabiske forår, men glemmer at forholde sig til, at det nok er lykkedes en veluddannet middelklasses unge at skabe et oprør, men ikke at bygge noget op. Tværtimod ser det jo ud til, at de bliver røvrendt. Men hertil skal siges, at bogens pointe er, at flertallet af verdens befolkning om kort tid vil være uddannet middelklasse.

Men dette ændrer jo ikke ved, at et stort mindretal vil komme i klemme. For eksempel vil alle elever og deres forældre ikke være lige stillet i et virtuelt samarbejde. De fleste ved, hvilke problemer der er med bare at få forældreintra til at fungere. Og på den måde kan denne bog indirekte afsløre et skræmmebillede, som vi må forholde os til i skolen for alle: Hvordan forhindrer vi, at skellet mellem de deltagende og de udgrænsede vokser?

Men summa summarum: Bogen er en rigtig Klods Hans-bog. De kan virkelig tale for sig, og oldermandsbossen får sig nogle afmålte og velplacerede mudderkager. Vi prinsesser har udsigt til det halve kongerige, men vi er vel ret beset sat til at arbejde for det hele. Så bogen kan nok holde ens tanker gloende hede. Hallehøi for en bog!