Debat
Klasseledelse i praksis
Jeg bliver nyfigen når jeg følger debatten omkring den autoritære klasseledelse kontra den demokratiske klasseledelse. Jeg kommer selv fra dansk erhvervsliv, hvor den autoritære lederstil har spillet fallit - ihvertfald på papiret.. og uden tvivl i vidensvirksomheder! Hvorfor er det da, at vi tænker at den stadig kan have en rolle i den danske folkeskole? Jeg har tilladt mig at forske en smule i emnet og vil gerne trække nedenstående frem.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Jeg har lavet empiri hos en række danske skoleledere i både den danske folkeskole, frie skole og private skole. Der tegner sig langsomt, men tydeligt et begyndende billede..
Skolelederne siger i flere tilfælde at autoritær klasseledelse måske har en større plads, end den havde for 5-10 år siden. Årsagerne angives blandt andet som krav om inklusion.. men også generelle kulturelle tendenser i den måde som børn idag opdrages på, og som gør at kollektive beskeder ikke nødvendigvis formidles enkelt som tidligere, er skyld i at rammerne ofte må tegnes tydeligere op for eleverne.
Professor Niels Egelund taler om behovet for den autoritære klasseledelse, adresserer "det forsømte lederskab" og var blandt de første til at anvende begrebet "classroom management" herhjemme. Det er tankevækkende, når vi kigger på Kurt Lewins teorier om hvordan lederstile motiverer eller demotiverer, og når vi ved hvordan lederstile skaber grundlag for at en gruppe mennesker; små poder - eller medarbejdere i en virksomhed? kan klædes på til gennem indsigt, ansvar og fælles målsætning, at arbejde for et fælles mål med en vis disciplin og - lad os bare sige det som det er - arbejdsglæde!
Lektor Hans Dorf plæderer på sin side for at høj faglighed og demokratisk klasseledelse med en demokratisk målsætning om åndsfrihed og ligeværd, kan gå hånd i hånd så begreber som negativ social arv kan imødegås, og landets konkurrenceevne skærpes!
Jeg leder stadig efter anvendelse og refleksion over begrebet "classroom leadership", som i modsætning til management ("administration" eller "kontrol") betyder lederskab.
Vores kommende lærere sidder på seminariet og læser Peter Brodersens Effektiv Undervisning. Brodersen skriver (Brodersen 2009, s. 235); Der er tre kilder til klasseledelser. "Oppefra gennem skoleloven, indefra gennem lærerens selvbillede, og nedefra gennem elevernes anerkendelse af lærerens ret til at lede". Det er et fint billede af de vinkler vi har på lederskab i klassen.
Vi kan ikke ændre på skoleloven. Den taler i paragraf 1 om åndsfrihed, ligeværd og demokrati, som det værdisæt vi gerne vil tilføre vores elever. Det kan vi hos eXmplar ikke være uenige i! Det, som vi til gengæld arbejder med, er efteruddannelse for lærere, der fremmer kompetencer til at facilitere en læreproces, se sig selv som "opdagelsesrejsende" med sine elever, og tilskynde elevernes lyst til at anerkende lærerens ret til at lede"!
Vil du læse mere om vores efteruddannelse for lærere? "Klasseledelse i praksis" på Dronninglund Slot? Se mere på
på http://exmplar.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=85
Med venlig hilsen
Jette Andersen
eXmplar Learning
Dronninglund Slot
www.eXmplar.dk