Emil er en velfungerende fodbolddreng med et solidt og nærværende bagland – mor, far og søster. I skolen plages han i stigende grad af Jonas, som, særligt når drengene spiller fodbold, er meget ondskabsfuld over for Emil. I lang tid går Emil alene med sin frustration og utryghed. Han vil ikke have hjælp fra de voksne, for han vil selv vende udviklingen. Og det lykkes. Emil får i løbet af fortællingen øjnene op for, hvilken dreng der gemmer sig bag Jonas' barske ydre.

Romanen er en udmærket fortælling om, hvor meget det kan fylde i en drengs hoved, når frygten for en klassekammerat bliver dominerende i en ellers helt almindelig hverdag. Fortællingen er på flere måder enkel, personskildringerne er overskuelige, sprogligt er teksten lettilgængelig, og budskaberne er ganske klare. Alligevel er konflikterne og Emils frustrationer nuancerede og præcise.

Desværre vinder bogen ikke i sit layout. De stirrende stregtegninger vil måske for voksne understrege en tone i bogen. Desværre tror jeg ikke, at de vil appellere til målgruppen.

Som nævnt lykkes det Emil at overvinde problemerne. Han står ved sine principper – blandt andet om at være sammen med pigerne i klassen, selvom Jonas driller ham med det. Vælger man som lærer at bruge bogen til oplæsning på mellemtrinnet, vil temaerne uden tvivl give anledning til gode samtaler om, hvordan vi siger fra over for hinanden, og om det mod, det kræver at være barn, når man skal turde sige fra over for de børn, der (dog kun) tilsyneladende er de stærke skikkelser i klassen.

Bogen er også velegnet til selvstændig læsning fra 3. klasse og vil nok særligt tiltale den fodboldinteresserede drengelæser.