Ny læreruddannelse på tegnebrættet (4)

Kan man ikke blive andet, kan man altid blive lærer – således har det længe heddet sig. For at imødegå læreruddannelsens dårlige ry og lave status foreslog følgegruppen (bag evalueringen af den nuværende læreruddannelse) at indføre en generel adgangsbegrænsning, så kun den bedre halvdel af en studenterårgang kunne få adgang. Det skulle på sigt medføre at stadig flere såkaldte stærke studenter vil finde læreruddannelsens attraktiv. Medlem af følgegruppen professorJens Rasmussen omtaler dette som en chokkur i positiv forstand – flere partier i forligskredsen bag læreruddannelsen støtter op.

Denne anbefaling har uddannelsesminister Morten Østergaard valgt ikke at følge i regeringens udspil til en ny læreruddannelse. Her søges respekten til uddannelsen skabt gennem nye og skærpede eksamenskrav – det skal blive sværere at blive lærer, lyder det. Effekten af dette vil tidligst kunne ses om føje år. Spørgsmålet er da også om udsigten til disse skærpede krav ikke kun vil skabe tvivl og usikkerhed blandt de studerende – med mindre man samtidig sørger for tilsvarende mere og bedre undervisning på læreruddannelsen. Med hensyn til det sidste mangler vi stadig at se, hvad det faglige indhold i en ny læreruddannelse skal bestå i – hvori det konkret adskiller sig fra indholdet i den nuværende.

http://www.folkeskolen.dk/506629/laereruddannelsen-minister-siger-nej-til-skaerpede-adgangskrav

Hos Grundtvig var der ingen tvivl. Lærerne skulle være de livligste mennesker, man kunne finde. Langt fra de kriterier man i dag bruger i rekrutteringen til læreruddannelsen. Men han havde en pointé den gamle – for ham var målet at vække elevernes livsmod og gøre dem livsduelige. Det kræver en lærer, der selv har livsmod, livskraft og livsvisdom. Et menneske med et stort overskud og lyst til samværet – ”vexelvirkningen” (som han kaldte det) mellem sig selv og eleverne og mellem eleverne indbyrdes. For Grundtvig var det at være lærer altså noget særligt – ikke noget alle har anlæg for, ville kunne blive eller som man skulle ønske sig at alle og enhver gav sig i lag med.

Fremfor at fokusere på eksamenskarakterer skulle man måske indføre en optagelsessamtale til læreruddannelsen.

I Finland gør man begge dele. Man er i den gunstige situation, at man for længst har sørget for, at lærergerningen og læreruddannelsen er blandt de mest betydningsfulde, eftertragtede og prestigefyldte områder i samfundet. I Finland er læreruddannelsen en femårig forskningsbaseret kandidatuddannelse – her vægtes det fagdidaktiske langt højere end i Danmark. Finland er – og har siden starten af testene været – hvis ikke topscorer så blandt topscorerne i Pisa.

Finland og Danmark – en verden til forskel med hensyn til læreruddannelse og skole. En forskel der ikke ser ud til at kunne blive mindre med regeringens udspil til en ny læreruddannelse – som det ser ud indtil videre …