Skoleleder: Ingen hokuspokus ved inklusion

"Når vi skal ansætte nye, så gør vi opmærksom på, at vi er en inkluderende skole. For mig handler det om at pille al hokuspokus ud af inklusionssnakken og se på børnene som børn, om de har en diagnose eller ej", siger Chris Rævsgaard Hansen, der er skoleder på Hvinningdalskolen.

Det vigtigste for skolelederen er et konstant fokus på, at man gør det mindst indgribende for barnet - og ikke straks griber til specialforanstaltninger.

"Vi render da også ind opgaver med at inkludere elever, hvor det ikke kan løses med de resurser, der er afsat, og så kører vi akutte resurser på i op til tre måneder med fuld støtte. Det skal der være plads til. Det er altid barnets trivsel, der er udgangspunktetet. Hvis barnet på trods af en øget indsats fortsat ikke trives i den inklusion, vi kan tilbyde, så skal de i et andet tilbud. Det er ikke tit, det sker, men det er sket. Vi har gjort det her i otte år, og vi bliver hele tiden bedre, og vi har efterhånden akkumuleret en masse viden på området, " siger han.

Seneste tiltage på inklusionsområdet er, at skolen nedlægger sit specialcenter. Resurserne bliver i stedet brugt på to-lærer-timer ude på årgangene, og de ansatte, der i dag er tilknyttet specialcentret, overgår til en funktion, hvor de bliver vejledere for deres kolleger.

"På længere sigt vil kommunen selvfølgelig spare penge på det her, men det har jeg det fint med, når det samtidig betyder, at vi får en masse børn, der trives," siger han.

Om det er en pædagog eller en lærer, der bliver sat på som støtte afhænger af opgaven.

"Hvis det er det fag-faglige, der skal bruges hjælp til, så er det typisk en lærer, og hvis det er det sociale, så er det som regel en pædagog med erfaring med børn med de diagnoser, vi har her," siger han.

Chris Rævsgaard Hansen er også meget bevidst om, at en så høj grad af inklusion kræver ekstra støtte til de ansatte. Udover muligheden for akutte ressourcer og hyppige teammøder, benytter skolen sig også af supervision i højere grad end før, man begyndte at inkludere børn med diagnoser i normalklasser.

"Vi er blevet meget bedre til at bruge den supervision, som vi kan få fra PPR. Det kan være hele teams, der sammen får supervision, eller faglærere fra en årgang, der går sammen," siger han.

På skolen er der en trivselsgruppe med repræsentanter fra skole- og fritidsdelen samt ledelsen, der laver tiltag som fællesmadlavning med en kok udefra, eller konkurrencer, hvor præmien er et hold kolleger, der giver en hånd med havearbejdet hjemme i privaten og de ansatte overraskes med happenings i frikvarteret, hvor den kan stå på sang eller et hurtigt bankospil.

"Vi har et værdigrundlag, som vi har udarbejdet efter at filosoffen Jørgen Husted havde holdt et oplæg for de ansatte og forældrene. Det er ikke bare fine ord. Det er et aktivt stykke papir, som er med til MUS-samtaler og teammøder. Det kan godt være, at mine ansatte ikke tænker over det hele tiden, men jeg kan se, at det gennemsyrer hele deres arbejde," siger Chris Rævsgaard Hansen.

Skolen overordnede værdi er glæde, og i værdigrundlaget står der om den glade medarbejder: "indgår i et tillidsfuldt samarbejde med skolens ledelse. Medarbejderen tager medansvar i skolens udvikling for derved at sikre glæde ved fællesskab og tryghed i det daglige arbejde. Medarbejderen oplever en ledelse, der værdsætter dem og som skaber rammer, der giver glæde ved arbejdet".

Chris Rævsgaard Hansen oplyser, at skolen selv ansætter støtteressourcer - typisk fra skolens medarbejdergruppe, hvor man er bekendt med deres kompetencer. Men et barn visiteret fra PPR giver typisk skolen en timeresurse, som kan være med til at sikre inklusionen.