Kritisk elev: Privatskole havde ikke betydning

Debatindlægget med titlen 'Jeg blev aldrig udfordret i skolen' fra Politiken d. 10. december 2011 blev bragt som en del af en række artikler i avisen, der rettede en ualmindeligt hård kritik mod den danske folkeskole. Indlægget blev offentliggjort sammen med en undersøgelse, som viste, at over 40 procent af de 18-29-årige ikke følte, at de var blevet presset tilstrækkeligt fagligt i folkeskolen, og eksperter og meningsdannere talte om 'middelmådighedens triumf'.

Tre dage efter kom det frem, at forfatteren til det originale debatindlæg, den 19-årige Andreas Weidinger, aldrig selv havde gået i folkeskolen, men på privatskole. Rettelsen fra Politiken blev til en notits på folkeskolen.dk, der blev en af de mest læste og debatterede artikler på folkeskolen.dk nogensinde.
 

Da han skrev indlægget kort efter afslutningen af sin gymnasietid i sommeren 2011, tænkte den nu 20-årige statskundskabsstuderende dog ikke selv over, at hans skoletid skulle have adskilt sig fra de af kammeraterne, som havde gået i almindelig folkeskole.

Opfattede sig selv som 'folkeskoleelev'
Først da indlægget flere måneder senere blev bragt i Politiken, blev Andreas Weidinger gjort opmærksom på det, der i hans egne og kammeraternes øjne, var ubetydeligt, men som for folkeskolelærerne var afgørende: At han ikke havde gået i folkeskole.

"Jeg ved jo godt, at folkeskole og privatskole ikke er det samme. Og her efterfølgende kan jeg godt se, at det er en vigtig detalje. Men det havde aldrig strejfet mig, at det skulle have gjort en forskel for mig som elev. Mine erfaringer lignede til forveksling mine venners, som gik i almindelig folkeskole. Jeg har siden spurgt en masse af mine bekendte, og de kalder også både privatskole og folkeskole for 'folkeskolen'. Da debatten kørte, sagde mange af mine venner 'jamen, der er da ikke nogen forskel?' Så for os som elever har det ikke været noget, vi tænkte over," siger han.

 
Andreas Weidingers forældre valgte primært privatskolen, fordi den lå lige ved siden af barndomshjemmet, og der lå ingen filosofiske overvejelser bag.

"Der var ikke noget med at de havde en idrætslinje eller noget kirkeligt eller noget. I forhold til mine kammeraters skoler havde vi de samme fag og antal timer, og det var jo også medvirkende til, at jeg ikke så nogen forskel på de to, da jeg skrev debatindlægget. For jeg mente, at det de facto var det samme for os som elever," siger han.

 
Manglen på krav gælder hele skolesystemet
En stor del af kritikken af Andreas Weidingers debatindlæg i Politiken gik på, at hans erfaringer ikke var repræsentative, når han ikke havde gået i folkeskolen. Det argument køber han dog ikke.

"Jeg har haft de samme erfaringer, som mange af mine venner, der gik i folkeskolen. Samtidig blev mit indlæg underbygget af en undersøgelse der viste, at 40 procent af de tidligere elever i den danske folkeskole havde samme opfattelse som mig, nemlig at der ikke blev stillet krav til dem", siger Andreas Weidinger.

Han vurderer, at forskellene mellem privatskole og folkeskole, som lærerne lagde stor vægt på i debatten, ikke nødvendigvis får effekt på eleverne. Samtidig påpeger han, at indlægget ikke kun henvendte sig til lærerne i grundskolen.

"Mit indlæg gjaldt også gymnasierne, for jeg oplevede egentlig manglen på krav hele vejen op igennem skolesystemet," siger han.

Nyt lektiefirma stiller krav til eleverne
Andreas Weidinger har for nyligt startet virksomheden Lektiekonsulenterne, hvor elever mod betaling kan få vejledning til opgaver og lektielæsning. Ideen fik han i december 2011, da han vejledte en 3.g-elev, som skrev studieretningsprojekt og fandt ud af, at eleven havde fået dårlig vejledning fra anden side.

"Jeg syntes simpelthen ikke, det var i orden, at elever betalte penge for at få vejledning, så de kunne blive klogere, og efterfølgende oplevede, at vejledningen ikke var god nok," siger han.

Selvom Andreas Weidinger skrev debatindlægget i Politiken adskillige måneder før han fik ideen til lektiehjælpsfirmaet, kan han stadig drage en parallel mellem de to.

"Med debatindlægget ville jeg gerne gøre opmærksom på, at man godt kan stille nogle flere krav til eleverne i folkeskolen og gymnasierne. Senere har jeg som lektievejleder set, at når eleverne får nogle konkrete krav, som passer til dem, så bliver de gladere for arbejdet, de bliver mere motiverede og resultatet bliver bedre," siger Andreas Weidinger.

'Godt nok' kan blive bedre
Han efterlyser, at disse krav til eleverne allerede bliver stillet ude i klasselokalerne.

"En lærer, som står med en hel klasse har selvfølgelig ikke de samme muligheder som en lektiehjælper, der kun har en enkelt elev at skulle henvende sig til. Men jeg mener stadig, at mange lærere kunne bruge deres tid med eleverne mere fornuftigt. I stedet for at sige 'jamen det er godt nok', kunne de sige 'det her er super flot, men hvis du gør det og det, så kan du blive endnu bedre'. For det kan altid blive bedre, og det får eleverne også noget ud af i sidste ende," siger han.