Partnerskab: Ide om kvalitetsnetværk fænger

Et kort, men godt møde var karakteristikken af fredagens partnerskabsmøde fra både ministeren og DLF's formand. Konkrete ideer om blandt andet kvalitetsnetværk mellem skolerne kom på bordet.

Offentliggjort Sidst opdateret

Partnerskab om folkeskolen

Regeringen har indbudt de centrale interessenter på folkeskolensområde til et partnerskab for folkeskolen. Partnerskabet består afKL, Børne- og Kulturchefforeningen, Skolelederforeningen, DanmarksLærerforening, BUPL, Skole og Forældre samt Danske Skoleelever.

Det næste møde i partnerskabet afholdes 10.maj.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Vi talte om kvalitetsnetværk bestående af klynger af skoler, der sættes sammen i evalueringsforløb. En interessant ide fra Eva (Evalueringsinstituttet, red.). Det kan være om undervisningsforløb, om udfordringer i tosprogsarbejdet og med it. Hvordan skolerne konkret kan bruge hinanden", fortæller børne-og undervisningsminister Christine Antorini.

Hun oplever, at alle i partnerskabet ønsker at byde ind med løsninger.

"Vi er konkrete og optaget af praktiske løsninger, der kan lade sig gøre. Og så er det vigtigt at holde fast i et bedre ejerskab til tingene. Men vi taler om ideer og løsninger, man vil sammen".

Emnet for mødet var "den lærende folkeskole".

For lidt plads til drøftelser

Formand for DLF Anders Bondo Christensen synes også, at der kom nogle gode ideer på mødet.

"Men det bærer også præg af at være et meget kort møde. Der er ikke meget plads til drøftelser. Der var nogle gode oplæg, og det er godt at få fælles input. Lige som sidst kunne jeg dog godt ønske mig mere tid til at komme i dybden med nogle af emnerne".

Ideen om kvalitetsnetværkene fængede også hos lærernes formand.

"Tankegangen om større inspiration og vidensdeling skolerne imellem er god", siger Anders Bondo Christensen.

"Men at folkeskolen er en lærende organisation betyder også, at rammerne, der understøtter dette. For eksempel er kvalitetsrapporten en centralistisk styremekanisme, hvor man i en lærende folkeskole afgørende har brug for selv at tage ansvar og gå i dybden. Det skal hænge sammen".

Forskning ud i klasseværelserne

Christine Antorini fortæller om et oplæg fra Hummeltofteskolen i Virum, hvor man satser på at få forskningen helt ud i klasseværelserne. Væk fra blot at synes noget og til at vide noget, der bygger på forskning og evidens. Hun fremhæver også, at skolen har systematiseret deres efteruddannelse.

"De siger selv, at omkring halvdelen af lærerne dér har en PD-uddannelse. Det er rigtig vigtigt med nogle resursepersoner, som de andre kan trække på. Nogle faglige fyrtårne som læsevejledere og AKT-lærere for eksempel", forklarer hun.

Partnerskabet har endnu et møde tilbage.

Læs mere

Læs Eva om kvalitetsnetværk