Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Hvad er et godt læremiddel? Hvordan skal udtryks- og indholdssiden være? Er det muligt at opstille generelle modeller for analyse og vurdering af læremidler?
Fakta:
Titel: Læremidler i didaktikken
ISBN: 9788779559653
Pris: 299 kroner
Sider: 305 sider
Serie: Mål og midler
Type: Bog
Forlag: Forlaget Klim
Forskere og undervisere knyttet til Nationalt Videncenter for Læremidler har udgivet denne bog som led i en serie bøger om læremiddeldidaktik. Den er primært skrevet med henblik på anvendelse på lærernes grund- og efteruddannelse.
På trods af at bogen er vanskeligt tilgængelig, er det en spændende og udbytterig oplevelse at arbejde sig ind i dens indforståede univers. Og endnu en gang lykkes det forskere og undervisere, der er tilknyttet Nationalt Videncenter for Læremidler, at sætte læremidler på den almendidaktiske og fagdidaktiske dagsorden med eftertryk og stor seriøsitet.
Fire forfattere har skrevet hver deres afsnit. De har tydeligvis en fælles referenceramme - et fælles syn på læring, fag, didaktik og vigtigheden af at inddrage læremidler, herunder de multimodale, i en didaktisk tænkning. De bruger også nogle af de samme læremidler i forbindelse med eksempler på analyser, for eksempel "Vild med dansk 8".
Jens Jørgen Hansen definerer, hvad han forstår ved læremidler, og skelner mellem flere typer af semantiske læremidler, læringsredskaber, kommunikationsmedier og didaktiske læremidler. Der er en implicit styring og struktur i læremidler, som læreren må analysere og forholde sig til, og han må eventuelt foretage en redidaktisering, så han ud fra læremidlet får skabt sine egne undervisningsforløb.
Endelig beskriver han i et afsnit om evaluering forskellige måder at vurdere læremidler på og skelner blandt andet mellem planlægningsorienteret læremiddelvurdering, professionsfaglig læremiddelvurdering, praksisorienteret evaluering og skolekulturel læremiddelvurdering. Konteksten er afgørende for, hvilken fremgangsmåde der skal anvendes.
De absolut væsentligste og interessanteste afsnit i bogen er skrevet af Thomas Illum Hansen. Et omdrejningspunkt i hans fremstilling er en hermeneutisk fortolkningsmodel, som han også kan bruge på læremidler. Det er overraskende og sympatisk, at gængse litterære fortolknings- og analysemetoder inddrages. Det samme gør fortælleteori og dramaturgi.
Et andet nyt perspektiv er inddragelsen af semiotikken i forbindelse med analyse af læremidler. Forfatteren starter i sin model med analyse af udtryk, og derefter følger analyse af indhold, aktiviteter og mål. Begreberne tilgængelighed, differentiering og progression indgår som dimensioner i de fire kategorier.
En fremgangsmåde til analyse af multimodale medier præsenteres også. I det hele taget analyseres udtrykssiden ved læremidler på en fremragende måde.
Connie Stendal Rasmussen forholder sig med udgangspunkt i folkeskolelovens demokratiske dannelsesideal og Fælles Mål om elevens alsidige udvikling til samarbejde i læremidler. Hvilke former for samarbejde tilskyndes lærere og elever til? Og hvor mangler denne dimension helt?
Stefan Ting Grafs indlæg, der nærmest må betegnes som grundforskning, ville passe bedre ind i et andet regi. Det virker ikke, som om forfatteren har megen føling med folkeskolen og lærestuderende. Indlægget er dog et godt supplement til Thomas Illum Hansens indlæg.
Det er vigtigt, at læremidler sættes på dagsordenen, men formidling af forskning på området må ske, så det passer til målgruppen. Med brug af bogens egne kategorier er tilgængeligheden ringe, progressionen kniber det kraftigt med, og differentieringen, der skulle sikre, at mange typer af lærere og lærerstuderende med forskellige forudsætninger kan læse den, er katastrofalt dårlig.
Der er for mange kompakte sider, for mange indforståede faglige begreber, for mange tomme pladser, ringe og fejlagtig brug af diagrammer og kun ganske få billeder. Udtrykssiden strider mod bogens eget syn på, hvordan læring foregår. Endelig er der også i nogle tilfælde mangel på sammenhæng og klarhed i brug af faglige begreber og modeller.
Jeg håber alligevel, at mange vil give sig i kast med bogen, men må opfordre forfatterne til at bruge sproget bedre og at indgå i en dialog med skolens praktikere, da bogens landvindinger ellers kun får betydning i lukkede forskermiljøer.