Silja Bødker har med ”Dødens ventesal” sendt en ambitiøs og grum roman på gaden, der på utraditionel vis trevler baggrunden for en grum mobbehistorie op.

Da Sofie møder op i sin nye klasse, er det nogle mareridtsagtige måneder, der er gået forud. Hendes far er død i en ulykke, finanskrisen sender familien ud af deres palævilla, og Sofie kommer ind på den nærmeste kommuneskole. Men selv mareridt kan gradbøjes, og det er en endnu værre slags, der venter Sofie i armene på de nye klassekammerater.

Hun forsøger at begå selvmord, men ender i Gråzonen – en verden mellem liv og død for uforløste sjæle. Zonen bliver et rum for mental bearbejdning for Sofie, og samtidig forelsker hun sig i den trafikforulykkede Jesper. Dermed starter det egentlige projekt: Sofie skal kæmpe sig tilbage til livet, og hun skal have Jesper med.

De bedste historier om mobning er dem, der også har ambitioner om at forholde sig loyalt til mobberens livsdilemmaer. Det gør ”Dødens ventesal”. Derfor tilgiver man Silja Bødker hendes tendens til at fremskrive problemer med problemer på. Der er både seksuelle overgreb og vold og dødsulykker og selvmordsforsøg og mobning og så videre.

”Dødens ventesal” kan bruges på flere måder: I sin helhed vil romanen befinde sig bedst mellem hænderne på den gode pigelæser i 7.-9. klasse, der kan lide at fordybe sig i livets allertungeste problemstillinger. Samtidig vil uddrag af bogen kunne bruges som oplæg til temaarbejder om mobning, for eksempel i forbindelse med Skolernes Trivselsdag den første fredag i marts.