Anmeldelse
Formelsamling
Formelsamling
Klik for at skrive manchettekst.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Forlaget skriver selv om formelsamlingen, "at denne er velegnet som opslagsværk i elevernes daglige arbejde med matematik". En vigtig pointe: Ved at introducere en formelsamling for eleverne allerede ved matematikundervisningen i 7. klasse kan man gøre eleverne fortrolige med at anvende denne som hjælp i det daglige arbejde. Således at man som elev bliver sikker i at kunne finde de oplysninger, man har brug for.
Fakta:
Titel: Formelsamling
ISBN: 9788723041401
Pris: 22,50 kroner
Sider: 88 sider
Type: Hæfte
Forlag: Alinea
Forlaget skriver yderligere, "at formelsamlingen må medbringes til afgangsprøven i problemregning i 9. klasse samt til prøverne i 10. klasse. Dog ikke til prøve i matematiske færdigheder". Et godt argument for at lade sine elever bruge en formelsamling i en længere periode op til afgangsprøven.
Opbygningen af formelsamlingen følger en fast opstilling med tekst og informationer på venstre side af alle opslag, mens der er plads til egne noter på højre side i opslaget. En række farvede bokse giver eksempler på, hvordan man skal forstå de forskellige udsagn. En fin hjælp til forståelsen.
Indholdsmæssigt er formelsamlingen bredt dækkende for indholdet i matematik, og denne indeholder nu også sider om trigonometri som et afsnit under trekanter, som er en del af kapitlet om geometri.
Nærværende formelsamling er ikke den eneste på markedet, men vurderes til at være dækkende for den målgruppe, den er tiltænkt, nemlig eleverne i folkeskolens ældste klasser, og anbefales derfor som en mulig løsning, hvis man står og skal anskaffe sig nye formelsamlinger til sine elever.