Bliver unge moralsk fordærvede af at se reality-tv? Det er tesen i dette materiale, der tager den populære genre nærmere i øjesyn. Bogen anskueliggør, hvor bredt reality-genren egentlig favner. Hvordan den opstod og over år har udviklet sig i stadig mere grænseoverskridende retning. Bogen diskuterer, hvad det er for elementer, der drager både deltagere og publikum.

Forfatteren går blandt andet tæt på "Paradise Hotel" og forsøger at indkredse den iscenesættelse af virkeligheden, programmet skaber. Ønsket er tydeligvis ikke at løfte den moralske pegefinger, men at nære den kritiske bevidsthed, der bliver stadig mere nødvendig, i takt med at de unges medieforbrug bare vokser og vokser.

Materialets styrke er dets aktualitet (selv om flere reality-programmer formentlig allerede er kommet til siden dets udgivelse) og autenticitet. Gennem hele bogen kommenterer syv unge i den primære målgruppe programmerne og giver deres langtfra depraverede fortolkning af, hvorfor de gider bruge tid på dem. Tilsvarende redegør forskellige mediearbejdere, en antimobbekonsulent og andre fagfolk for deres syn på genren.

Materialet er tydeligt elevhenvendt og meget tilgængeligt. Det rummer flere relevante debatoplæg og spørgsmål til refleksion hos eleverne. Alligevel kan jeg savne en slags didaktisk overbygning i form af konkrete anvisninger til, hvordan man skaber rammer for at arbejde med den kritiske bevidsthed hos eleverne. Læreren skal i den grad selv på banen for at tænke materialet ind i en undervisningssammenhæng, hvor det så til gengæld kan udgøre et glimrende supplement.