En indledende, nødvendig faktuel oplysning om denne bog er, at ordet pædagogik i bogens titel refererer til pædagogik som fagområde og som disciplin og ikke som den relation, undervisere og elever har sammen for eksempel i folkeskolen eller på læreruddannelsen. Bogen handler derfor ikke meget om, hvordan denne relation kan eller bør evalueres. Der er ingen råd, tricks eller metodiske anvisninger i bogen.

Når det er skrevet, er det en meget interessant og meget grundig bog om, hvad det nye evalueringssamfund betyder for hele det pædagogiske fagområde. Efter en indledende pointe om, at vi altid har vurderet hinanden i pædagogiske relationer, knyttet til Johan Asplunds gamle begreb om social responsibilitet, beskrives både de nye krav, evalueringssamfundet stiller aktuelt til fagområdet, og hele forhistorien om, hvordan fagområdet præsenteret gennem udvalgte repræsentanter tidligere har beskrevet og vurderet evaluering som faglig aktivitet.

Det er spændende at læse om, hvordan Jesper Jensen og Vagn Rabøl Hansen i 1970'erne skændtes om, hvad karakterer og eksamener kan bruges til! Den ene mener, at de stiller sig hindrende i vejen for den egentlige drivkraft, nemlig elevernes nysgerrighed. Den anden mener, at de blot skal ændres, så de støtter arbejderklassens sag! Det er også spændende at læse Knud Grue-Sørensens betragtninger om evalueringsbegrebets manglende "skarphed", og om hvordan Finn Rasborg med henvisninger til John Dewey og William Killpatrick mener, at det ikke kun er resultater, der kan evalueres, men at processer også kan og bør evalueres. Også helt aktuelle diskussioner og institutioner forklares og gennemgås - Danmarks Evalueringsinstitut, Dansk Clearinghouse, Foucault, Bourdieu, elevplaner, forskellene mellem OECD og Unesco.

Alt er med - grundigt! Og er man lige ved at tabe tråden, ser man pludselig i kapitlet om livslang læring, at man selv som underviser sammen med cirka 50.000 folkeskolelærere er ramt af netop de krav, der skrives om!

"Individerne skal blive sekretærer for egen tilværelse". Redskaberne til dette er websider, weblogs, Facebook ... Alle kan være eksempler på steder, hvor vi viser, at vi har inderliggjort kravene om selvfremstilling via dokumentation af arbejdsaktiviteter, eksamensbeviser, portfolio. Vi lever, vi vurderer, og vi bliver vurderet, præcis som det står i denne endog meget glimrende bog.

Læsere? Tja, lærere med god tid, der vil vide mere om et centralt vilkår for deres arbejdsudøvelse.