ti. 20. dec. 2011 kl. 17:34

Øko men knapt så logisk

Blog

Når man siger økologi til en dansker, så tænker han med det samme på Jens Hansens bondegård, hvor bondekonen netop har plukket æblerne fra træet, og koen står i sin lo og gumler på en tot hø. Sådan er det også i Morten Korch-filmene, men i virkeligheden så er landbrug store og effektiviserede, hvad enten de er økologiske eller ej. Der er opstået mange glansbilleder omkring økologien, primært fremmanet af speltmødre og the-svampehippier igennem de sidste 25 år. Men kan det lille Ø-mærke overhovedet leve op til alle disse kornsilohøje forventninger om verdensfred, Fairtrade, dyrevelfærd og bæredygtighed?

Verdensfreden skal vi ikke komme nærmere ind på, man lad os se på nogle af de andre forventninger:
1: Det ikke er påvist, at der skulle være flere vitaminer og mineraler i de økologiske frugter og grøntsager end i almindeligt frugt og grønt.
2: Økologi er ikke ensbetydende med Fairtrade.
3: Økologiske varer indeholder præcis lige så meget fedt og sukker som normale varer, og derfor indeholder en økologisk napoleonshat lige så mange kalorier som en ikke økologisk napoleonshat.

Dog er der mange fordele ved økologi:
1: Økologisk frugt og grønt indeholder ikke pesticider.
2: Økologisk mælk fra køer på græs indeholder en fedtsyresammensætning, der er sundere end sammensætningen i mælk fra tremmekvæg.
3: Der bruges ikke antibiotika i foderet til økologisk kvæg.
4: Økologiske varer må ikke indeholde hverken kunstige sødemidler, -farver eller –aromastoffer.
5. Økologisk dyrehold fremmer dyrevelfærden, for eksempel har dyrene god plads at bevæge sig på både indendørs og udendørs. Dog bør det pointeres, at ikke-økologiske dyr kan have nogle af de samme privilegier som de økologiske, for eksempel har en ikke-økologisk frilandshøne lige så meget plads at kagle på som en økologisk høne.
6. Økologisk landbrugsproduktion forurener ikke på samme måde grundvandet.
Når alt dette nu er remset op, skal det tilføjes, at der kan være stor forskel på standarden de økologiske bondemænd imellem, og man kan derfor med fordel gå ind på den enkelte bondemands hjemmeside og læse om produktets oprindelse.

Som tidligere nævnt forbindes økologi og Fairtrade ofte med hinanden, og det er en udbredt misforståelse, at alle økologiske varer samtidig er Fairtrademæekede. Fairtrades mission er at skabe bedre vilkår for alle bønder og plantagearbejdere i verden, og altså ikke at forvandle vores jordklode til eén stor øko-appelsin. Derfor kan en økologisk vare godt være ikke-Fairtrade, mens den alternative ikke-økologiske vare er Fairtrade.
Bæredygtighed og økologi går dog hånd i hånd, da det er et krav til de økologiske landmænd at skabe en bæredygtig produktion. Dog bør man som forbruger spørge sig selv, om en sydamerikansk økologisk ananas, der er fragtet tusindvis af kilometer for at lande på øko-hylden i det danske supermarked, i virkeligheden er lige så bæredygtig som et almindeligt dansk æble, der skal transporteres mindre end hundrede kilometer fra Jens Hansens bondegård til supermarkedshylden.
Den ernæringsfaglige værdi af økologi kan altså diskuteres. Fast står det dog, at økologi fremmer dyrevelfærden, samt at økologisk frugt og grønt indeholder mindre sprøjtegift og pesticider. Man må som forbruger således gøre op med sig selv, hvad ens moral, og pengepung, tillader når det kommer til året julegris. Måske bliver Bertram alligevel gladere for et keyboard end for en Playstation, og de penge man har sparet på hans gave, kan så bruges på en glad økologisk julegris.
folkeskolen@dlf.org

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

Tilmeld dig her
ma. 13. feb. 2012 kl. 16:18 Signe Andersen

Fairtrade og økologi hænger - som du skriver - ikke sammen...årsagen hertil mener jeg er en form for øko-lobbyisme, der har eksisteret længe, men generelt er overset eller "gemt væk", idet den jo står for en god sag. Interessant artikel!

Vh. Signe Anderse...

Vis hele teksten

Klag
ti. 14. aug. 2012 kl. 10:19 susanne holgaard svendsen

øko wo men ja.
Hej speltmums, økofreaks, øko-jordbrugere af begge køn, - og alle I andre der måske ikke vælger at købe og dyrke økologisk selv.

Jeg har arbejdet med, levet af og undersøgt økologisk dyrkede råvarer i snart 30 år.
Det har betydet en enorm fors...


Vis hele teksten

Klag

Få artikler som denne i dit nyhedsbrev