-
Undersøgelsen er foretaget af J.H. Schultz Information A/S med Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik, som underleverandør.
Hvis teknikken ellers er i orden, vil en øget brug af it-støttet undervisning ændre lærernes praksis. Det fremgår af en ny undersøgelse fra DPU af 24 forsøgsprojekter med it-støttede undervisningsformer for elever med særlige behov på skoler landet over. Konklusionerne overrasker ikke i Danmarks Lærerforening.
"Vi har i de kvalitative nedslag noteret, at forståelsen af
lærerpraksis ændrer sig fra at være en individuel aktivitet hen
imod et samarbejde mellem aktører med forskellige kompetencer",
lyder det i rapporten fra Institut for Pædagogik og Læring på
Aarhus Universitet (DPU).
I forhold til lærerens tre kompetenceniveauer: gennemførelse,
organisering og refleksion er det særligt i forhold til
organisering af undervisnings- og læringssituationer, at lærerens
rolle ændrer sig, viser resultater fra forsøgsprojekterne.
Lærere skal samarbejde om
it
Med it i klasseværelset kræves flere forskellige spidskompetencer
for at tilrettelægge undervisningen - både underviser-, specialist-
og it-kompetencer.
En øget brug af it kan derfor ifølge undersøgelsen betyde, at
læreren i fremtiden ikke nødvendigvis både skal løse de tekniske og
de didaktiske udfordringer i implementeringen af it-støttet
undervisning.
"I alle de forsøgsprojekter, hvor en sådan arbejdsdeling omkring
teknologianvendelse er i spil, er det tydeligt, at læreren i højere
grad virker som planlægger, igangsætter og opsamler og i mindre
grad som teknisk og disciplinær support af elevernes
arbejde".
Skolernes 'it-didaktiske' praksis vil altså have flere
specialiserede kompetencer fordelt på forskellige personer. Lærere
skal derfor samarbejde med andre, men det vil blot understøtte
lærerens spidskompetence som didaktiker, mener folkene bag
undersøgelsen.
DLF: Vi skal
kompetenceudvikles
I Danmarks Lærerforening er formand for Skole- og
uddannelsespolitisk udvalg, Bjørn Hansen, ikke overrasket over
resultaterne.
"Det er jo helt naturligt, at læreren skal bruge sine didaktiske
kompetencer i undervisningen - det er uanset, om det er med eller
uden it-støtte. Når læreren så skal bruge it, så skal det
naturligvis virke - allerede inden læreren træder ind i klassen",
siger Bjørn Hansen.
At læreren så også skal kende til brugen af det maskinel, der er i
klassen, så eleverne kan anvende det i undervisningen, er et
spørgsmål om kompetenceudvikling, siger han.
"Det skal klares enten gennem kurser eller netop ved hjælp af en
kompetent it-vejleder, som et lærerteam kan få rådgivning hos",
siger Bjørn Hansen.
Læs mere om de nye lærerroller, der følger med it, i Folkeskolens artikel Skolen følger ikke med eleverne.
Fakta om de 24 forsøgsprojekter
- Forsøgsprojekterne er gennemført i to faser, hvor kommuner på vegne af skoler har kunnet søge om tilskud til forsøgsarbejde til hhv. skoleåret 2009/10 og 2010/11.



Kommentarer
Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.
Tilmeld dig her