Anmeldelse

Mindfulness i pædagogikken

Mindfulness i pædagogikken

Klik for at skrive manchettekst.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En stilhedsrevolution - intet mindre loves der, når man går i gang med at læse denne rigtig interessante bog om mindfulness i pædagogikken. Der er efterhånden blevet skrevet mange bøger om mindfulness i skolesammenhæng, og det er der også brug for. Det har derfor været vigtigt at se på, hvad denne bog kan i forhold til det store udbud af bøger, der også gerne vil lære os alle sammen at mindske stress og fremme en positiv udvikling af større samhørighed, hjælpsomhed og glæde samt modvirke offerrollementalitet.

Fakta:

Titel: Mindfulness i pædagogikken

Forfatter: Nikolaj Flor Rotne, Didde Flor Rotne

ISBN: 9788741255231

Pris: 249 kroner

Sider: 175 sider

Type: Bog

Forlag: Hans Reitzels Forlag

Hvad jeg ikke tidligere har set så meget af i tidligere bøger, er kapital 11, hvor der beskrives en mindfulness-udviklingsmodel (MUM), der knytter sig til fire faser i en pædagogisk proces, som meget vel kan skrives ind i elevernes individuelle læringsplaner. Det er en skematisk og overskuelig måde at få et overblik over, hvor det er, man er på vej hen, og sætte målrettet fokus på, hvad man gerne vil nå. Desuden har det været særligt interessant at læse kapitlet om følernes indvirkning på læringsmiljøet, og hvordan vredesvulkanen kan komme i eksplosion, hvis man ikke lærer at håndtere sin vrede professionelt og mindfult.

Men hvad er så mindfulness med børn? Tja ... Det har i alt fald noget at gøre med de fire "for-megetheder": højt tempo, overflod af informationer, mange valg og for mange ting. Og endelig, endelig, endelig er der et kapitel om mindfulness til forældre (kapitel 13). Kopier dette kapitel og del det ud sammen med en indkaldelse til et forældremøde, for får man ikke forældrene med på dette, så får man heller ikke eleverne. Det er et spørgsmål om samarbejde og om at opbygge en særlig mindfulness-kultur i skolen. For hvad der burde være det allermest naturlige, er ofte glemt, hvis der ikke er den nødvendige tid og overskud i hverdagen. Med andre ord: Denne bog er et godt sted at starte.