Lærerne i folkeskolen har i mange år ikke prioriteret grundige analyser af læremidler særlig højt, selv om modeller til læremiddelanalyse er udformet og blevet brugt på mange centre for undervisningsmidler og på skolebibliotekaruddannelsen. På universitetsniveau har det indtil for nylig været under forskeres værdighed at beskæftige sig med læremidler, og pædagogiske og almendidaktiske teorier har stort set ikke beskæftiget sig med dem.

Videncenter for Læremidlers systematiske arbejde med og forskning i læremidler er et stort fremskridt, og "Læremiddeltjek", en model udviklet i samarbejde med fagbladet Folkeskolen, kan også sætte en frugtbar udvikling i gang. Bogens ærinde er at præsentere, hvordan en systematisk, fagligt kompetent analyse af læremidler kan foregå, og at beskrive en didaktik, som matcher en sådan analyse.

Men ikke nok med det. Forfatterne til bogen demonstrerer, at deres model til analyse af didaktiske læremidler kan anvendes som omdrejningspunkt i en ny, generel didaktik, der beskæftiger sig med både det almendidaktiske og det fagdidaktiske område.

Forfatterne tager udgangspunkt i forskellige dannelsessyn. Klafkis kategoriale dannelse indgår centralt på en anskuelig måde. Den didaktiske læremiddelmodel rummer fire centrale begreber: mål, udtryk, indhold og aktiviteter med de tre sidste kategorier som hjørnerne i en trekant, mens mål udgør en dybdedimension i midten, suppleret af kategorierne tilgængelighed, differentiering og progression som ekstra dimensioner. Alle kategorierne står i et dynamisk forhold til hinanden.

Bogens gennemgang af "Læremiddeltjek" beskriver modellens seks parametre: tilgængelighed, progression, differentiering, lærerstøtte, sammenhæng og legitimitet.

I afsnit om læreplaner formuleres en grundig og tiltrængt kritik af Fælles Mål: den manglende sammenhæng mellem fagbeskrivelserne og folkeskolens overordnede målsætning, den manglende sammenhæng mellem fagbeskrivelserne indbyrdes og en kritik af anvendelsen af trinmål som mål i den daglige undervisning, for eksempel i forbindelse med elevplaner. Lærerne skal formulere egne mål, da trinmålene kun er brede rammer. De er ubrugelige til formulering af mål for den enkelte elevs udvikling.

I et afsnit om læremidler i læreruddannelsen beskrives den ny læremiddeldidaktik på en overbevisende og inspirerende måde som omdrejningspunkt for et konkret arbejde med at skabe en større sammenhæng mellem almendidaktik, linjefag og praktik.

Jeg har følgende kritikpunker til bogens indhold og form. Kategorierne i "Læremiddeltjek" skal efter forfatternes mening bruges i en bestemt rækkefølge begyndende med tilgængelighed og sluttende med legitimitet. Det vil efter min mening og erfaring ikke altid være hensigtsmæssigt. Man må begynde med den kategori, der er vigtigst i forbindelse med den kontekst, man er i. Læremidlet kan for eksempel være uden interesse, hvis legitimiteten ikke er i orden. I modellen indgår heller ikke en beskrivelse af et samlet fagsyn og dannelsessyn, og konteksten, herunder brugernes situation, er hægtet af, selv om disse områder bliver behandlet grundigt i andre sammenhænge i bogen.

"Læremiddeltjek"s anvendelse af et pointsystem fra et til fem ud for hvert parameter er utilladeligt poppet og opfordrer til overfladiskhed. Det er desuden yderligere kritisabelt, fordi de enkelte kriterier i "Læremiddeltjek" snart er normative, snart deskriptive.

Betydningen af nogle af begreberne i bogen bliver ikke tydeliggjort godt nok. Definitionen af det meget centrale begreb indhold varierer således. Endelig er der store overlap i anvendelse af begreber i forbindelse med analyse af læremidler. Nogle steder kunne en præcisering og opstramning være ønskelig, hvis den konkrete analyse i læremidlerne skal give fuldt udbytte.

Der er i dele af bogen mange tomme pladser, for megen indforståethed. Værker, teoretikere og læremidler kritiseres uden en loyal præsentation som baggrund for den efterfølgende kritik.  

Målgruppen er lærerstuderende og lærere, men i nogle afsnit af bogen er tilgængeligheden ikke afpasset til mange læsere i denne målgruppe.

Endelig vil det være spændende at diskutere modellens anvendelighed til undervisning, som ikke primært bygger på brug af didaktiske læremidler, for eksempel i forbindelse med den autonome lærers planlægning, arbejde med mundtlighed og med sociale mål, blandt andet i forbindelse med konfliktløsning. 

Konkluderende vil jeg betegne bogen som et imponerende, nyskabende og værdifuldt værk, som bør læses og diskuteres af alle, der arbejder med læremidler, og alle, der er interesseret i folkeskolen og læreruddannelsen. Jeg håber, at forfatterne vil være lydhøre i en kritisk dialog med lærere og studerende om deres fornemme, didaktiske bygning, der tydeligvis har et teoretisk, semiotisk og almendidaktisk udgangspunkt - kun i begrænset omfang folkeskolens praksis.